Det er længe siden, at jeg har haft et indlæg på min blog, men nu vender jeg frygteligt tilbage med ”Drømmerier på en 3. sal”, som både meget direkte og indirekte afspejler et forsøg på at tænke kolonihavefilosofisk her i begyndelsen af 2020.

Helheden vil fremtræde som en stor og broget helhed af tekster, der både er filosofiske, religiøse og litterære drømmerier. De i alt femten tekster vil ikke blive præsenteret på én gang, men med en uges mellemrum, så der bliver tid til at fordøje både digte (oder) og mere prosaiske tekster.

Det første blogindlæg rummer både en lille indledning og indholdsfortegnelsen for hele det brogede indhold. Det håber jeg skærper appetitten på, hvad der kommer i de næste uger.

Det er selvfølgelig mit håb, at den udholdende gæst på min blog vil stå tilbage med lyst til at blive en del af den kolonihavefilosofiske kulturrevolution, som min blog hele tiden har lagt op til, og som jeg har drømt om i mere end ti år.

Her er først en slags indholdsfortegnelse, der fortæller lidt om de kommende indlæg under den samlede overskrift ‘Drømmerier på en 3. sal’:

1. Sagtmodig indledning med Pan i horisonten

2. Kolonihavefilosofisk drømmeri

3. Ode til medisterpølsen

4. Drømmeri om at hvile i Pans favn

5. Ode til panfløjten

6. Drømmeri om Henrik Pontoppidan som digter med panfløjte

7. Ode til asketræet

8. Drømmeri om at lege i livstræets krone

9. Ode til spaden

10. Drømmeri om Martin A. Hansen som digter med spadesind

11. Ode til vandrestaven

12. Drømmeri om Jesus som kærlig realist med vandrestav

13. Ode til Sonnys harmonika

14. Nyt kolonihavefilosofisk drømmeri

15. Vemodig afslutning med glad og grænseløs skraldemandskærlighed