Kulturhaveliv, som frimærkerne viser det, er en dansk værdi – skulle den værdi ikke være med i en ny dansk værdikanon?

Denne værdi er ikke et spørgsmål om penge og profit, men om indstilling, holdning og filosofi, som ikke kun virkeliggøres i en konkret kolonihave.

Jeg har forsøgt at udfolde kolonihavefilosofien i bøger, og til højre på denne forside har jeg antydet den i nogle postulater.

Det er en filosofi på tværs af de traditionelle politiske partier, men det er også en filosofi, der gerne skulle omsættes til praktisk politik og konkret hverdagsliv.

Selv om det er en dansk værdi er det en værdi ikke kun for etnisk danskere, men også for danske indvandrere i alle hudfarver, der kan tale og synge på dansk.

Historisk set er det en værdi, der har rod både i borgerlige haveforeninger (frimærket til 5.50) og kolonihaver skabt af arbejderklassen (frimærket til 6.50). Det er en dansk værdi, der er blevet besunget af Halfdan Rasmussen og Benny Andersen og illustreret af Ib Spang Olsen og Henry Heerup.

Det er både en liberal og social værdi. Det er groft sagt en anarkistisk hippieværdi, der kunne have hindret ungdomsoprøret i 60’erne i at blive til kapitallogik.