Her vil jeg på forskellig vis spørge, om vi ikke snart skal tage grøn omstilling alvorligt. Mine postulater skal sætte gang i en kolonihavefilosofisk kulturrevolution. De skal opfattes som revolutionære brækjern, selv om de har rod i fredeligt og roligt kolonihaveliv.

Kolonihavefilosofiske postulater

1. Filosofiske banaliteter kan godt være sand filosofi

Filosofi er ikke kun logik og erkendelsesteori, men også livsfilosofi. Kolonihavefilosofi er en filosofi om det levede liv, der er så simpelt og banalt, at mange ikke tænker over, at det kan give anledning til filosofiske tanker, der ikke kun er lommefilosofi.

Kolonihavelivet er et liv, som viser menneskers elementære afhængighed af hinanden og en natur, der som både voldsom og blid sol, regn og blæst kan få os til at le og græde.

I kolonihaven er der tale om en balance mellem natur og kultur, der viser, at selv om vi kultiverer alt og gerne vil være kultiverede, er der en natur både i os og uden for os, der kalder på sanser og følelser, som fornuften heldigvis ikke altid har helt styr på.

Der eksisterer en lang filosofisk tradition for en livsfilosofi, som både holder fast ved fornuft og følelse, kultur og natur og afhængighed af naturen.

De gamle indianere placerede mennesket i 5 cirkler: individets, familiens, samfundets, naturens og kosmos. Blandt de første græske filosoffer er der havefilosoffer, der har skabt en tradition, som det i en dansk virkelighed er oplagt at kalde kolonihavefilosofi.

For Epikur var en lille have, nogle figner, nogle små oste og en tre fire gode venner nok til, at der var tale om overflod. Ib Spang Olsen har lavet mange af den slags kærlige overskudsbilleder fra en dansk kolonihave. Andre digtere end Benny Andersen har skrevet om det danske kolonihaveliv.

 

2. Livet i Mormors kolonihavehus er frihed og et fællesskab, der er både kærligt og kampberedt

Livet i kolonihavefællesskabet er en god indøvelse i frihed og fællesskab. Både mellem kolonihaverne og i den enkelte kolonihave, hvor familie og venner kan komme tæt ind på livet af hinanden i både lystigt og vildt fællesskab.

Menneskets elementære livsytringer er både kærlige og aggressive. En elementær social virkelighed er derfor en virkelighed, hvor man både kan slås og elske og gøre det med god social samvittighed, fordi man hele tiden ser hinanden i øjnene.

Livet ved Mormors kolonihavehus er derfor ikke kun nostalgisk giro 413idyl, men frihed og fællesskab, krig og fred på et så elementært menneskeligt plan, at det berører en social menneskelig virkelighed, som er fælles for alle menneskelige skabninger, selv om den kan ødelægges af både religiøse og politiske fundamentalister, der alene tåler frihed og fællesskab i en religions eller en politisk ideologis snærende bånd.

Livet i kolonihaven gør os ikke klogere på universelle menneskerettigheder, men på en universel menneskenatur, der burde få os til at turde se også vildtfremmede mennesker i øjnene og elske og slås med dem i både frihed og fællesskab.

 

3. Kittet i velfærdssamfundet er at tage det alvorligt, at vi er grundlæggende afhængige af hinanden og naturen

Politikerne har så travlt med at tale om økonomisk vækst, at de glemmer, at det er levende mennesker og levende natur, der alene kan skabe sammenhængskraft i et velfærdssamfund, som ikke kun handler om økonomiske ydelser, men om levet liv i et samfund, der ikke kun lægger vægt på økonomiens bæredygtighed, men også på naturens.

Meget af det vi i samfundet forstår som natur er udtryk for kultivering og kulturel foretagsomhed, bølgende kornmarker f.eks., men naturlige organismers vækst burde alligevel kunne sætte en grænse for en økonomisk tænkning, der kun fokuserer på kapitalisering og positive tal på bundlinjen.

Der er en elementær natur i mennesket og uden for mennesket, som slår igen og forsøger at genskabe en balance, hvis vi driver rovdrift på den. Det gælder både, når vi lukker for meget CO 2 ud, og når vi ikke får lov til at slås som børn.

Besindelse på denne før kulturelle naturvirkelighed er kærnen i de havekolonier, der har været dansk kultur i mere end 100 år.

Der er også næsten tale om en før politisk kultur, fordi kolonihavebevægelsen i Danmark har haft både borgerlige og socialistiske havekolonier. Det begyndte med en borgerlig haveforening i Aabenraa, jfr. frimærket 5.50, men efter 1900 har de fleste kolonihaver haft rod i arbejderbevægelsen, jfr. frimærket til 6.50 fra København.

Kolonihavet har været både elsket og forkætret af de traditionelle politiske fløje til højre og venstre. I 20’erne 30’erne lovpriste socialister og kulturradikale kolonihaven. Tom Kristensen formulerede det sådan Den russiske arbejder har sine revolutioner og sine sovjets. Den danske arbejder har sin kolonihave. I dette århundrede har Dansk Folkeparti forsøgt at tage patent på kolonihavelivet som en særlig dansk og nationalromantisk bevægelse, og det gjorde selvfølgelig, at kolonihave for kulturradikale blev et fyord.

Sandheden er, at der er tale om en elementær social og kosmisk livsvirkelighed, som alle politiske partier burde være enige om, ikke kun når de holder ferie, men når de laver praktisk politik.

 

4. Den nødvendige kolonihavefilosofiske kulturrevolution begynder i det små og i den konkrete hverdag

Vi lever i en samfundsmæssig virkelighed, hvor private og offentlige virksomheder ikke kan blive store nok.

Det medfører en fremmedgørelse, så det enkelte menneske både føler sig ufrit og uden for et levende fællesskab.

Stordrift er kapitalistisk strategi. Kapitalismen har sejret ad helvede til både i offentlig og privat regi, og en traditionel rød revolution vil kun skabe endnu større fremmedgørelse, når privatkapitalisme bliver til statskapitalisme.

Derfor er det lige nu mere revolutionært at tænke på grøn omstilling og kolonihavefilosofiske ændringer i den konkrete hverdag.

Marx har ret i, at filosoffer har fortolket verden meget forskelligt til ingen verdens nytte, men at det det handler om at forandre den. Det sker blot ikke med en verdensrevolution, men med ændringer i den lille verden, hvor mennesker er til stede både med deres sjæl og deres krop og tør bruge deres fornuft, deres følelser og deres sanser i kærlig kamp med hinanden og naturen for en kultur, der både er menneskelig og fyldt med rød og grøn glæde.

I den verden laver man små haver på toppen af højhusene og har mod til mådehold, når man køber ind i supermarkedet. Man kan finde på at invitere en flygtning, der krydser ens spor, på middag, og man er kærlig ved sengekanten, også når den der ligger i sengen er dement eller invalideret. Så kan der også komme fugle ud af skægget på en gammel kolonihavefilosof.

 

5. Drømmenes drivhus er fyldt med vilde planer, der kan plantes ud og blive til noget uden for drivhuset

Kulturkampen i den lille konkrete hverdag må godt være fyldt med store vilde visioner og utopiske drømmerier.

Kolonihavefilosofi er en lovsang til fred og ro, men også til lidenskab og kamp. Det store snusfornuftige hoved rummer både rationel fornuft, snusfornuft, glæde, gråd og latter.

Marx lavede et manifest for sin røde revolution. Et passende manifest for en revolutionærende grøn omstilling for både røde og blå hjerter kunne være:

Livet skal elskes og leves med glæde, livslyst, lidenskab, gråd, latter og samfundssind. Det sociale fællesskab med andre mennesker og det kosmiske fællesskab med naturen skal være fyldt med tro, håb og kærlighed, mod og mådehold.

Det er kolonihavefilosofisk visdom og dyder, der ikke kan undgå at føre til et retfærdigt samfund.